Kropsterapeut | Coach | Flowspecialist


Vejen til mindre frygt, større mod og et liv i balance mellem krop og sind



VELKOMMEN

REJSEN TIL INDRE BALANCE

Velkommen til Tanja Tofthøj - A Better Life. Her handler alt om dig og din rejse mod et bedre liv.


Kropsterapi og samtaleterapi er mine værktøjer til at hjælpe dig med at opnå balance mellem krop og sind. 

Med kropsterapi kan jeg hjælpe med at lindre fysisk spænding og ubehag, mens samtaleterapi giver os mulighed for at udforske dine tanker, følelser og ønsker om livsændringer.


Jeg er RAB-godkendt, hvilket kan være en hjælp for dig, hvis du har en Sundhedsforsikring, som dækker kropsterapi.

Forhør dig hos dit forsikringsselskab.


Din krop og sind er tæt forbundne, og mit mål er at støtte dig i at finde den indre balance, du søger. Uanset om du oplever stress, fysisk ubehag eller ønsker at forbedre dit velvære, er jeg her for at hjælpe dig på din personlige rejse mod A Better Life

TANJA TOFTHØJ

Mit navn er Tanja Tofthøj. Jeg er kropsterapeut, coach og flowspecialist og har min klinik i hjertet af Karrebæksminde. Jeg er et empatisk menneske, der har arbejdet intenst med min egen krop og psyke igennem mange år. Jeg har lært mig selv rigtig godt at kende, mine mønstre, min frygt og overbevisninger, og har en dyb fascination af, hvordan krop og psyke hænger sammen. Hvordan alt det, vi holder tilbage og oplever, sætter sig i kroppen som spændinger og smerte.


Min personlige rejse startede for 15 år siden med stress, der gav udslag i ondt i
kroppen, vejrtrækningsproblemer, allergi, manglende overskud og livsglæde.
Jeg havde følelsen af at have mistet mig selv i forsøget på at tilfredsstille alle og
være den perfekte kollega, veninde, datter, kone og mor.

Jeg vidste, at den var helt gal, men vidste ikke hvordan jeg skulle ændre mit liv.
Havde læst en masse bøger og hørt en masse fortælle om, hvordan det perfekte liv var. Udadtil så mit liv også ud til at være perfekt, men indeni var der kaos,
frustration, mørke og modløshed.

Jeg ønskede af hele mit hjerte at det skulle være anderledes og besluttede med småskridt at gå vejen mod A Better Life. Det blev startskuddet på min rejse hjem og til min første uddannelse og flere er fulgt efter….


Jeg er uddannet Coach fra Sofia Manning, Flowspecialist fra Anja Vintov og
Kropsterapeut fra Totum – Skolen for Kropsterapi.


Siden februar 2023 har jeg tilbudt kropsterapibehandling i min praksis i skønne Karrebæksminde. Jeg er stolt af at have trofaste klienter, der kommer igen og igen.
Uden dem, havde jeg nok ikke turde tage springet fra ansat til selvstændig.

Det har været fantastisk for mig at erfare, hvordan kropsterapeutiske behandlinger forløser og skaber flow i kroppen. Kropsterapi aktiverer vores indre, selvhelbredende laboratorium og skaber ny energi og glæde. Denne viden og erfaring vil jeg gerne give videre gennem mine behandlinger til vejen mod A Better Life.

Glæder mig til at møde dig.

INSPIRATION

Tilbage fra ferie ... Hvad mærker du?

Ferien er ofte vores pause fra hverdagens hamsterhjul. Vi giver slip på kontrollen, bytter de faste rammer ud med afslapning og spontanitet. Dagene får lov at trække ud, og pludselig kan vi mærke os selv og dem, vi elsker mest.

Men hvad mærkede *du* egentlig i ferien?

Rastløshed ved at lave ingenting?

Manglende glæde ved livet?

Irritation over andres måder at håndtere tingene på?

Skuffelse over ferien, din partner, dine børn?

En lyst til at flygte tilbage til jobbet – eller omvendt?

Hvis din ferie og hverdag føles som to forskellige verdener, er det et tegn på, at du ikke tillader dig selv at slappe af i hverdagen. Du sidder fast i hamsterhjulet og glemmer at leve.

Men hvad nu hvis du kunne bringe feriefornemmelsen ind i din hverdag – uden at miste fokus på det, der er vigtigt?

Kropsterapi kan være nøglen. Gennem kropsterapi kan du frigøre de spændinger og gamle mønstre, der holder dig fanget. Du lærer at mærke dig selv igen, finde ro i nuet, og skabe en hverdag, der føles lige så fri og afslappet som ferien.

Forestil dig at vågne op hver dag med den samme lethed og glæde, du føler i ferien. Det er muligt – og jeg kan hjælpe dig med at komme dertil.

Er du klar til at skabe en hverdag, der føles som ferie? Lad mig vise dig, hvordan krops- og samtaleterapi kan gøre forskellen.

Hvem vil du helst gøre ked af det....

EN PERSON, ved at fortælle, hvordan du har det og hvad du føler?

eller

DIG SELV, ved IKKE at fortælle, hvordan du har det og hvad du føler?

LÆS det lige en gang til og tænk så over, hvad der sker i dig, når du ikke er tro mod dig selv.

Alt for ofte undlader vi at sætte ord på de følelser og tanker, vi går med, af frygt for at såre andre.

Vi vil hellere gå og have ondt i maven, ikke kunne sove om natten, være utilfredse og energiforladte end at sætte ord på, hvordan vi virkelig har det

HVORFOR TØR VI IKKE STÅ VED OS SELV?

- Frygt for ikke at blive forstået.

- Frygt for andres reaktioner.

- Frygt for at miste tilknytning.

- Frygt for ikke at blive elsket, som den vi er.

Underligt nok frygter vi ikke det ubehag, der opstår inde i os ved at holde ord og følelser tilbage... Måske fordi vi al for længe har holdt ord og følelser tilbage, og tilstanden indeni er blevet det normale for os. Eller også har vi lukket af for vores krop og ikke længere kan mærke ubehaget.

KROPSTERAPI KOMBINERET MED NÆRVÆRENDE SAMTALER

Kropsterapi åbner op for kroppen, bevidstgøre dine tanker og giver følelserne plads. Ved at genskabe kontakten mellem krop og sind vil du opleve, at du stille og roligt vil kunne mærke, hvad der er rigtigt for dig og turde åbne op for tanker og følelser.

Du vil ikke længere være bange for at blive misforstået, fordi du nu forstår dig selv.

Du vil ikke længere være bange for andres reaktioner, fordi du nu taler rent fra hjertet.

Du vil ikke længere være bange for at miste tilknytning til andre, da du nu er tæt knyttet til dig selv.

Du vil ikke længere være bange for ikke at blive elsket, da du nu ved, at den største kærlighed er i dig, og du ikke længere behøver at søge den hos andre for at føle dig elsket.

Ønsker du at være tro mod dig selv uden at have følelsen af, at du gør andre ondt? Så tag første skridt og book en tid på www.tanjatofthoj.dk eller kontakt mig på telefon 2177 4790 for en uforpligtende samtale.

Kærlige hilsner

Tanja Tofthøj – A Better Life

unsplash